• Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Adgang for alle
  • Log på
image
blank

Hvilke bivirkninger er der ved kokain?

Nogle oplever rastløshed, irritation og anspændthed eller angst og paranoia, når de tager kokain. Med tiden kan man opleve, at de eftertragtede virkninger mere eller mindre udebliver. Det kan føre til, at man har behov for at tage mere af stoffet for at opnå den virkning, man oplevede de første gange. Det der kaldes Tolerans.

 

Hvis man tager flere baner efter hinanden over kort tid kan man opleve egentlige paranoide psykoser. Andre bivirkninger kan være forstyrret hjerterytme, hjerteanfald, åndedrætssvigt, kramper, smerter i hovedet og brystet. Fordi kokain virker nedsættende på appetitten kan dem, der tager kokain regelmæssigt også blive fejlernærede. Kokain øger lysten til sex, men kan også nedsætte evnen til at gennemføre et samleje.

 

Over tid kan man blive mere følsom overfor de ubehagelige effekter af kokain og f.eks. lettere opleve kramper og uregelmæssig hjerterytme. Det er sandsynligvis baggrunden for, at der af og til sker dødsfald selv ved indtagelse af relativt små doser. Normalt ligger den dødelige dosis på ca. 1,2 gram, men dødsfald er indtrådt efter så lidt som 25 mg. Altså meget lidt over den dosis, der er almindelig, når man tager en bane.

 

Bivirkninger er forskellige alt efter hvordan man indtager stoffet. Hvis man f.eks. sniffer kokain regelmæssigt kan man miste lugtesansen, få næseblod, problemer med at synke, blive hæs og få en kronisk løbende næse, som om man hele tiden er lidt forkølet.

 

Kilde: U-turn

blank